Kreative elever fra Tønder Handelsskole på oplevelsestur i Nordfriesland



28.10. 2020

Med et tilbud fra Fit4Jobs@WaddenC om en studietur til en tysk virksomhed, fik eleverne fra tysk A-niveau holdet på Tønder Handelsskole muligheden for at besøge GreenTEC Campus i Enge-Sande. Besøget blev arrangeret i tæt samarbejde med Fit4Jobs-teamet og lektor Anette Okholm, der er elevernes underviser på Tønder Handelsskole.

 

Samarbejdet sikrede at eleverne oplevede hvilke jobmuligheder vi har i grænseregionen, ligesom de fik øget deres viden om vores dansk-tyske kultur.

 

Bæredygtighed skal indgå i alle fag på Tønder Handelsskole med formålet om at give eleverne viden om FN’s 17 verdensmål, derfor var det nærliggende at besøge teknologi og energi klyngen GreenTec Campus i Enge-Sande, der har fokus på bl.a. energieffektive teknologier.

 

”Eleverne fra Tønder Handelsskole tysk A-niveau holdet, blev overraskede over, at sådan noget som GreenTec Campus findes så tæt på grænsen og at der var så mange iværksættere og muligheder på stedet”, udtaler Anette Okholm, lektor på Tønder Handelsskole.

 

Efter turen, fik eleverne som opgave at skrive en kort artikel (på dansk og tysk), om deres oplevelser i Enge-Sande. I artiklen kan du læse blandt andet mere om GreenTec Campus, en selvkørende bus og et oplæg fra Nordfrieslands bosætningskoordinator. Læs den danske artikel længere nede her på siden.


De kreative elever har desuden produceret en kort video om ekskursionen, den kan ses på YouTube eller ved at følge dette link: https://www.youtube.com/watch?v=FRhUe4TKh2E 
Fit4Jobs-teamet er glade for at eleverne havde en god tur og i praksis oplevede, hvilke jobmuligheder der er inden for grøn teknologi i vores dansk-tyske grænseregion.

 

>> Læs mere om GreenTec Campus her 

 

ORIGINAL AERIKEL FRA ELEVERNE:
I forbindelse med emnet “Trends und Perspektiven” har Tysk A-holdet fra Tønder Handelsskole besøgt GreenTEC Campus

 

Tirsdag d. 15. september var Tysk A holdet fra Tønder Handelsskole på besøg hos “GreenTec Campus” i Enge Sande.


Tyskholdet har beskæftiget sig en del med bæredygtighed i undervisningen, og har derfor været på besøg på GreenTec Campus.


GreenTEC Campus består af en række virksomheder, der alle har noget med bæredygtighed at gøre. GreenTec fremmer implementeringen af energiomstillingen inden for vedvarende energi. Eleverne startede besøget ud med at få et oplæg af direktionsassistent Andrea Jensen. Efterfølgende fik eleverne en rundvisning af eventmanager Lisa Köthe. Her gik turen bl.a. forbi EasyWind. Her snakkede eleverne med en medarbejder fra virksomheden.

 

Derudover fik eleverne bl.a. mulighed for at køre i elbiler samt en selvkørende bus, som i fremtiden skal ud på vejene i Tyskland. Den kan ses på et af billederne.

 

Som en opstart på et nyt emne som eleverne skal beskæftige sig med de kommende uger hørte de et spændende oplæg om “Tønder Handelsskole meets Nordfriesland”. Oplægget blev fremlagt af Ina Kruse, som er Bosætningskoordinator, og fremlæggelsen handlede om, lighederne mellem dansk og tysk kultur, specielt i Nordfriesland.

 
Tusind tak til Fit4Jobs@WaddenC for at støtte ekskursionen.

Fit4Jobs@WaddenC er finansieret af Interreg Deutschland-Danmark med midler fra Den europæiske Fond for Regionaludvikling. Læs mere om Interreg Deutschland-Danmark på www.interreg5a.eu

Fit4Jobs@WaddenC er finansieret af Interreg Deutschland-Danmark med midler fra Den europæiske Fond for Regionaludvikling. Læs mere om Interreg Deutschland-Danmark på www.interreg5a.eu